Videnskab og hverdag For tre år siden lavede de arbejdsmedicinske klinikker i Herning, Odense og Glostrup en undersøgelse af 7000 mennesker og computerarbejde. Konklusionen var blandt andet, at "museskader ikke er så alvorlige, som mange mennesker tror og det er et spørgsmål om, man kan tale om museskade som en bestemt sygdom." Arbejdsmedicinernes rapport dannede sammen med en række andre videnskabelige artikler basis for Arbejdsskadestyrelsen beslutning tidligere i år. Overlæge Johan Hviid Andersen fra Herning Centralsygehus, som stod bag undersøgelsen, siger om museskader. "Museskader er ikke en alvorlig lidelse. Derfor er der grund til at berolige alle dem, som lider af den slags smerter eller er bange for at blive ramt. Mærker man smerter i forbindelse med sit arbejde, skal man ikke ignorere det, men heller ikke gå i panik og tro, man er blevet ramt af en alvorlig sygdom." Alligevel anbefaler Johan Hviid Andersen, at computerarbejde holdes på max 25 timer om ugen, for samme undersøgelse viste også, at generne ved computerarbejde er proportionelle med antallet af timer, der tilbringes foran skærmen. Danske Mediers Arbejdsgiverforening mener, at Johan Hviid Andersens anbefaling om max 25 timer ved skærmen om ugen er temmelig forenklet. "Det svarer til, at alle biler skulle køre max 50 km/t uanset vejens beskaffenhed. Det er jo noget vrøvl - man skal køre efter forholdene. Sådan er det også med skærmarbejde. Det er meget forskelligt, hvordan der arbejdes med skærm. Noget arbejde i den grafiske branche er meget muse-intenst fx lay-out, mens andet mere har karakter af overvågning fx i trykkeriet eller telefonomstillingen. Desuden betyder arbejdspladsens indretning, arbejdets organisering, brug af genvejstaster og personlige individuelle forskelle noget. Der kan heller ikke ses bort fra, at mange mennesker også bruger computeren privat derhjemme - især unge mennesker, Musen er ikke ufarlig. Den skal omgås med respect ligesom bilen," siger Peter Andersen, afdelings- chef i Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Han anbefaler, at sikkerhedsorganisationen i den enkelte virksomhed vurderer den enkelte medarbejders belastning og foretager eventuelle fornødne tilretninger af arbejdspladsen og organiseringen af arbejdet i samråd med medarbejderen. Forebyggelse mod skader Folk som har computerarbejder mere end fire timer om dagen, klager oftere over gener i arme, nakke og skuldre. Det har man undersøgt i HK, som også kontinuerligt prøver at skabe bevis for omfanget af museskader. "Vi ser, at flere folk bliver sygemeldt på grund af museskader. Et er, at man føler sig generet i arm og skulder, men de konsekvenser, vi ser i øjeblikket, har et helt andet omfang. Folk bliver på det nærmeste invaliderede," siger Svend-Erik Hermansen, arbejdsmiljøsekretær i HK. En undersøgelse af gener ved skærmarbejde lavet i 2005 blandt HK's medlemmer viser, at 77% arbejder over fire timer om dagen ved computeren. Et tal der har været støt stigende i de seneste ti år. Denne praksis går imod anbefalingerne om max fire timers arbejde med mus og tastatur om dagen. Baseret på erfaringerne fra virkeligheden har man i fagforbundet udviklet en "Musekogebog" med gode råd om forebyggelse og god musepraksis. "Vi så helst, at der kom en anerkendelse af museskader som en arbejdsskade. Indtil dette sker, er vores opgave at sikre man forebygger bedst muligt mod konsekvenserne. Problemet er bare, at det ikke er nær nok," siger Svend-Erik Hermansen. Rammer økonomien Når museskader ikke anerkendes som en arbejdsrelateret skade, betyder det samtidig, at virksomhedernes lovpligtige arbejdsskadeforsikring ikke dækker. I tilfælde af civilretslige erstatningssager kan dette betyde en stor økonomisk omkostning for en virksomhed, medmindre der er tegnet andre frivillige forsikringsordninger. "Hvis man skal forsikre sig overfor sager om museskader, er det kun en frivillig erhvervsansvarsforsikring, som kan bruges. Det er jo ikke alle virksomheder, der har en sådan forsikring og det gør, at erstatningssager kan koste dyrt på økonomien," siger Christian Skødt, konsulent i Forsikringsoplysningen. Det bør være i både arbejdsgiver og arbejdstagers interesse, at sager om gener relateret til arbejde med computermus ikke opstår, formelt anerkendte eller ej. Ignorerer man ergonomien er risikoen sygdom og fravær og i værste tilfælde mistet erhvervsevne. De færreste tror, at diskussionen om museskader er slut med Arbejdsskadestyrelsens konklusion. I Grafisk Arbejdsgiverforening følger man da også udviklingen på området. "Vi er overordentlig interesseret i at følge med i udviklingen. Jeg tror, at man ville komme langt, hvis man ude i virksomhederne i højere grad stillede opmærksomheden ind på indretning af arbejdspladser, variation i arbejdet og den slags ting. Det handler nemlig om, at både arbejdsgivere og medarbejdere kender til de forholdsregler og muligheder for forebyggelse som en moderne arbejdsvirkelighed stiller krav om, og som i hverdagen ikke behøver være så svære at efterleve," siger Carsten Bøg, afdelingschef i Grafisk Arbejdsgiverforening. Hvis du vil vide mere Mere information om musearbejde se www.grafiskbar.dk klik på fanen "ergonomi", hvor der er mere om skærmarbejde og link til andre Internetsider om emnet. 18 barOMEtEr 3. nummer maj 2006