TEMA: Hjørring Lokalforening
Pårørendegrupper
Præsten i ungegruppen og rådgivningen
Ann Bu
Af Præst Gerda Jensen
ksti og L otte We nstrup
SIND, Hjørring Lokalforening, har over en kort årrække gennemført tre kurser for pårørende til psykisk syge. Alle kurser har været bygget op over følgende model: 8 timers gennemgang af diagnoser og behandlingsmuligheder, ledet af psykologerne Ernst Olsen og Lotte Wenstrup 2 timers undervisning om medicin og bivirkninger ved overlæge Ann Buksti Kurset følges op af samtaler og udveksling af erfaringer under ledelse af Bodil Rahder fra Selvhjælp Nord. Hvis der i denne fase opstår behov for yderligere faglig ekspertise, er der mulighed for det. Det er umuligt at sige noget om, hvor længe den sidste del af kurset varer, fordi det afgøres af gruppen selv. Men erfaring fra tidligere grupper viser, at deltagerne kan både støtte og bekræfte hinanden i mange konstruktive ting. Og det tager tid. Kurset, der er gratis, annonceres i dagspressen og i brev til lokalforeningens medlemmer. Psykolog Lotte Wenstrup fortæller om sine indtryk og erfaringer med at undervise Pårørendegruppen Jeg har været psykolog og underviser på SINDs kursus i Hjørring for pårørende til personer med psykiatriske lidelser. Kursisterne havde ønsket at høre om depression, angst, skizofreni, hjernens funktion og betydning af psykiske sygdomme. Jeg oplevede en gruppe dejlige mennesker med hver deres livshistorie. Det, der var fælles for dem, var, at de tæt på i deres liv havde et barn eller andet nært familiemedlem, der havde en psykisk sygdom. Ingen gør sig begribelig, hvilken smerte det er. Hvilken ensomhed det er.
vred over noget, som man ikke kan gøre noget ved. At have en kærlighed, som man ikke er sikker på bliver gengældt. Vi talte om, hvordan man får sig en helle, hvor man kan stå og samle kræfter, så man har til svære dage. Vi talte om, hvordan man skulle være god ved sig selv og somme tider sætte grænser. At man skulle elske sig selv, selv om man havde været vred, forvirret, bange, usikker på, hvordan man skulle gribe situationen an. Og så skulle man finde nogen at tale med. Det måtte gerne være nogen, der vidste, hvad det handlede om. Der var intet i vejen med naboen, men skulle man finde støtte, så skulle det være sammen med nogen, der kendte til problemerne. Ingen af deltagerne manglede viden om sygdomme og diagnoser. Tværtimod. Det var en stor glæde for mig at være med. Jeg kommer tilbage om et år for at høre, om alle har holdt fast i den positive tråd. Om de står med et garnnøgle i hånden. På gensyn En deltager, der ønsker at være anonym, fortæller følgende Jeg kom med til disse møder i SIND Hjørrings Pårørendegruppe i foråret 2009 på en lidt tilfældig måde, da jeg egentlig kom for at høre Olga Runciman fortælle om recovery fra paranoid skizofreni, som også SINDs Pårørendegruppe overværede. SIND inviterede så alle tilstedeværende til deres møder de følgende tirsdage. Jeg tog mod indbydelsen. Første gang var det psykolog Lotte Wenstrup, som talte om hjernens funktion og psykiske sygdomme, og inddrog de tilstedeværende i samtalerne. Interessant foredrag med mulighed for spørgsmål og svar. Næste gang, jeg deltog, havde man inviteret to kvinder fra Benzo Rådgivningen. Den ene var koordinator Kirsten Midtgaard, og så var Lene med. Hun fortalte om sit liv i tidligere afhængighed af benzodiazepiner. Det var hård kost, en gribende fortælling fra en person, som havde prøvet virkninger og ikke mindst bivirkninger på egen krop.
Næste gang var der besøg af Ann Buksti, overlæge på afd. Y, den psykiatriske afdeling på Sygehus Vendsyssel i Brønderslev og Hjørring. Hun fortalte om forskellig medicin til forskellige psykiske sygdomme. Igen var det dejligt at kunne spørge en, som vidste hvad tingene drejede sig om. Fagkundskaben var kommet på tæt hold. Så var det igen psykolog Lotte Wenstrups tur. Denne gang handlede det om ADHD, vold pga. psykisk sygdom, og spørgsmål fra deltagernes side blev besvaret. Hver gang var der pause midtvejs i mødet, hvor der blev serveret kaffe, og der var hyggeligt samvær og snak deltagerne imellem.
Jeg er glad for at have deltaget i møderne
Jeg er glad for at have deltaget i møderne. Det var ganske rart at have eksperterne med til at fortælle og udrede trådene, hvis nogle spørgsmål trængte sig på. Man kunne også tale frit om psykiske sygdomme med deltagerne, der var ikke tabu om det. Jeg håber, man kan arrangere noget tilsvarende en anden gang. En tilfreds mødedeltager. Else og Kai beretter om deres erfaring med pårørendegrupperne For nogle år siden syntes vi, at vi havde et behov for at få sat ord på de mange tanker og spekulationer, der er forbundet med tilværelsen med en datter med til tider svære psykiske problemer. Vi fulgte en hel foredragsrække i SIND og deltog efterfølgende et halvt års tid i en pårørendegruppe. Det var en god oplevelse for os. Her i 2009 fik vi muligheden for at deltage i et nyt pårørendekursus i SIND, ledet af kompetente fagfolk. Vi fik kendskab til forskellige psykiske lidelser, muligheder for behandling og medicinens indvirkning på patienterne. Vi skylder SIND en stor tak for dette initiativ./
Ingen gør sig begribelig, hvilken smerte det er
Men mest talte vi om: Hvordan det er at kunne have følelser af afmagt. Have følelsen af at være
Da Erik Christoffersen for et par år siden henvendte sig til mig og spurgte, om jeg ville være tilknyttet SINDs Ungegruppe som præst, sagde jeg ja. Jeg havde været sognepræst ved Sct. Cathrine Kirke i 27½ år, men havde måttet gå på pension pga. sygdom. Jeg mente nu at have kræfter og overskud til at påtage mig en sådan opgave. Jeg havde forestillet mig en slags vagttjeneste et par timer hver torsdag eftermiddag, hvor Ungegruppen samles altså noget med at være til rådighed på et kontor, hvor folk så kunne opsøge mig. Jeg er glad for, at det ikke kom til at foregå på den måde! Jeg tropper så vidt muligt op sammen med de unge og deltager, hvis tid og overskud, i de forskellige arrangementer. Med andre ord: På den måde skulle jeg gerne være et naturligt og selvfølgeligt medlem af gruppen, hvor det er let at kontakte mig for en snak om det ene og det andet. Jeg har også understreget, at man er velkommen til at kontakte mig pr. telefon, hvis der er noget, der skal klares. Jeg bliver også kontaktet over nettet. Jeg mener, at det er vigtigt, at der ikke er faste, stive rammer for, hvordan og hvornår jeg kan træffes. Det skal her understreges, at jeg står til rådighed for alle SINDs medlemmer i Hjørring, altså også dem, der ikke kommer i Ungegruppen. Mit "arbejdsfelt" er meget broget: Jeg er én at vende tingene med; det letter sommetider bare at få lov til at fortælle til et menneske, som har tavshedspligt; forhåbentligt får vi så sat nogle ting på plads. Det kan være ganske dagligdags ting, det kan være religiøse tanker, som de unge mennesker går og tumler med. At miste et kært familiemedlem eller en god ven gør ondt; så må vi snakke om sorgen og savnet i forbindelse med dødsfaldet, men også om alt det, der var, og som man nu kan leve videre på. Så kan jeg være en slags leksikon, der skal finde ud af, hvordan tingene hænger sammen, oftest inden for kirkelige sammenhænge. Endelig kan jeg være chauffør på ture, eller når man gerne vil i kirke i omegnen. Så man kan se, at det er en "blandet landhandel", jeg driver forhåbentlig til hjælp og glæde for andre, i hvert fald for mig selv!/
SIND-bladet · nr. 6 · December 2009
13